Er det gratis at lege på Glyngøre Vandpark
Ja.
Glyngøre Vandpark er realiseret og kan kun udbygges og renoveres løbende med donationer fra fonde, lokale virksomheder og personlig bidrag. Har du lyst til at støtte projektet er det muligt at donere f.eks. 50 kr., 100 kr. eller mere til MobilePay nr. 5190 2929.
Skal der bruges redningsvest på Glyngøre Vandpark?
For sikkerhedens skyld er redning-/svømmevest et krav på Glyngøre Vandpark. Har man ikke selv en vest, har vi sørget for, at den kan lejes. Her kan også lejes våddragter. Se under Lej udstyr.
Skal man kunne svømme for at lege på Vandparken og hvordan med sikkerheden?
Enhver benyttelse af Vandparken sker på eget ansvar. Læs om sikkerhed og ordensreglement her.
Hvor kan jeg klæde om til en tur på Glyngøre Vandpark
Glyngøre Sejlklub har stillet et par omklædningsskure op, som frit kan benyttes. De står på plænen tæt ved badebroen, hvor du går i vandet ud til Vandparken.
Er det muligt at tage et brusebad?
I sommerhalvåret er der en åben udendørsbruser mellem Saltkassen og Glyngøre Sejlklub til at skylle det værste saltvand af efter en tur på Glyngøre Vandpark, i saunaen Saltkassen eller bare en svømmetur i Limfjorden. Året rundt er det altid muligt at tage en dukkert i Limfjordens vande både før og efter en lækker varm tur i Saltkassen. Der er offentlige toiletter og adgang til et varmt brusebad i servicebygningen Odden 3 på havnen.
Er døren til Saltkassen altid låst op?
Døren ind til Saltkassen åbnes med en nøglekode. Medlemmer af Saltvandsklubben får udleveret en nøglekode, se under tilmelding. Man kan altid komme ud af døren uden brug af kode.
Er Saltkassens åbningstider kun for medlemmer?
Nej, men som medlem kan bruge Saltkassen alt det du vil i de faste åbningstider.
Dagskort/Gæstekort: Vil du i saunaen for en enkelt dag eller er du medlem og gerne vil tage en ven, et barnebarn eller en kollega med i saunaen kan du købe et dagskort/gæstekort for 80 kr. pr. dag per gæst. Du betaler blot den dag, som du bruger Saltkassen eller tager gæsten med.
Hotspot for alle uden for Saltkassens åbningstider: Vil du nyde en lækker sommeraften i Saltkassen efter åbningstid eller er I måske et par familier, som gerne vil have en tur i Saltkassen efter at have boltret sig i Glyngøre Vandpark uden for Saltkassens åbningstid? Så er det muligt. Alle, dvs. uanset medlemsskab, kan købe 2 timers Hotspot uden for Saltkassens faste åbningstider og hvis den ikke allerede er booket, hvilket så vidt muligt også vil blive skrevet ind i kalenderen med åbningstider. Kontakt en fra Saltvandsklubbens bestyrelse for at aftale et to timers hotspot uden for åbningstid.
De faste åbningstider står som “Åben” i kalenderen.
Kan Saltkassen bookes til arrangementer?
Ja. Saltkassen kan bookes til arrangementer i tråd med klubbens ånd uden for de faste åbningstider. Send en mail til bestyrelsen.
Temperaturer
Saltkassens ovn regulerer til en temperaturen på 90 °C.
Hvad gør jeg, hvis jeg har glemt min nøglekode
Hvis du har glemt din nøglekode, så find den mail frem fra Saltvandsklubben, som du fik til tilsendt efter din tilmelding til årets sæson. Hvis den mail også er blevet væk, så kontakt bestyrelsen.
Er det muligt at klæde om i saunaen?
Ja, det første rum i Saltkassen er til omklædning m/k.
To-timers Hotspot uden for åbningstid
Alle (også ikke-medlemmer) kan købe 2 timers Hotspot uden for Saltkassens faste åbningstider. Læs mere under Enkeltbillet til Hotspot. Vær opmærksom på, at Hotspottet skal aktiveres manuelt af en fra bestyrelsen, så lav en aftale med en fra Saltvandsklubbens bestyrelse før du indbetaler.
Events for medlemmer
Vi vil lave en række gode events for medlemmer i løbet af året. Efterhånden som vi har events og datoer klar, så vil de primært blive annonceret via vores facebooksider for Glyngøre Vandpark og Saltkassen.
Hvor finder jeg toiletter?
Der er offentlige toiletter og brusebad i servicebygningen på havnen. Adressen er Odden 3 ovre ved siden af Det Gamle Ishus og Kjøwenhavner Kokkens Grill-café.
Kan nøglebrikken til Saltkassen tåle en tur i Limfjorden
Ja, den nøglebrik som enkelte medlemmer har fra tidligere sæsoner kan godt tåle saltvand.
Støt Glyngøre Vandpark og saunaen Saltkassen
Legepladsen Glyngøre Vandpark er gratis og til glæde for alle i alle aldre. Man bliver aldrig for gammel til at lege. Har du lyst til at støtte projektet er det muligt at donere f.eks. 50 kr, 100 kr eller mere til MobilePay nr. 5190 2929.