Spring til indhold

Saltkassen


    Saltkassen er en mobil sauna beliggende ved Glyngøre Vandpark og Sejlklub. Saltkassen er til brug for alle.

    Saunaen er arkitektonisk flot med lækre detaljer og panoramaview ud over Limfjorden. Der kan sidde ca. 15 personer i saunaen. Der er monteret en spotlampe på Saltkassen, som gør det muligt, at få lys på fjorden, når mørket falder på.

    Saunaen Saltkassen er åben for medlemmer i de faste åbningstider, som du finder her på siden. Ønsker et medlem at tage en ven, et barnebarn eller en kollega med i saunaen i de faste åbningstider, skal der tilkøbes et gæstekort. I Saltkassens faste åbningstider kan døren til saunaen åbnes udefra med en nøglebrik, se under medlemskab. Døren til saunaen kan altid åbnes indefra.

    Alle kan uanset medlemskab også købe 2 timers Hotspot uden for Saltkassens faste åbningstider.

    Saltvandsklubben arrangerer events for medlemmer i løbet af året.

    Saunaen kan bookes til gruppearrangementer i tråd med klubbens ånd og efter aftale med bestyrelsen. Der er plads til ca. 15 personer ad gangen.

    Saltkassen er bygget i 2019 med midler sponsoreret af virksomheden SKOV A/S, Landsbypuljen, Spar Vest Fonden, Durup Sparekassefond, Spar Nord Fonden, Nordea-fonden og Friluftsrådet. Saltkassen er bygget af Tømrer & Bygningssnedker Gert Rettig fra Ejerslev på Mors.